Techisol 2025 er den årlige fagkonference arrangeret af DiB – Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening – som samler branchefolk, producenter og beslutningstagere fra hele Europa til en dag med videndeling, inspiration og netværk.

Samtidig er Danmark i 2025 vært for Europamesterskabet i Teknisk Isolering (EM), organiseret af FESI, den europæiske sammenslutning af isoleringsentreprenørers foreninger. Selvom det er to separate arrangementer, afholdes Techisol og EM på samme sted og over de samme to dage – hvilket skaber en enestående mulighed for tværfaglig kontakt og synlighed.

Tilsammen byder arrangementet på:

  • Et heldags konferenceprogram med eksperttalere
  • Breakout-workshops og tematiske sessioner som en del af konferencen
  • Et live europæisk færdighedsmesterskab
  • Netværk og brancheudstilling
  • En fælles gallamiddag med EM-prisoverrækkelse